Grønt Byggelån til nybyggeri og energirenovering
Få et attraktivt byggelån til energirenovering, nybyg og grønne projekter som erhvervskunde eller i forbindelse med alment boligbyggeri.
Hvorfor er Grønt byggelån grønnere?
Klimarådet har gentagne gange peget på mere energieffektive bygninger som centrale elementer i den grønne omstilling af Danmark. Den grønne omstilling kræver store investeringer i lavenergi-byggeri og i at energirenovere eksisterende bygninger. Ejendomme spiller også en vigtig rolle i Nykredits ambition om at opnå netto nul-udledning inden 2050.
Kravene til, hvad der betragtes som en grøn ejendom, udvikler sig løbende og defineres blandt andet i EU's taksonomi for bæredygtige aktiviteter. Nykredit arbejder derfor på at sikre, at vores finansieringskriterier for grønne byggelån er højere end kravene i regulering og markedsstandarder.
Fordelene ved grønne byggelån kan kun opnås, hvis kunden dokumenterer, at den færdigopførte bygnings energiforbrug ligger minimum 10% under bygningsreglementets krav (energiklasse A2015).